Nye videoopslag på Instagram vil blive delt som reels
Instagram Reels er en mere fordybende og underholdende måde at se og oprette videoer på, og derfor vises dine videoopslag nu i fuldskærmsformat for at skabe en forenklet oplevelse.
I de kommende dage vil nye videoopslag på under 15 minutter blive delt som reels.
I løbet af de kommende dage vil alle videoopslag også have adgang til redigeringsværktøjer for reels-indhold, så du kan gøre dine videoer sjovere og mere spændende. Det er dog valgfrit at bruge redigeringsværktøjerne i appen. Du kan stadig slå videoer op uden at redigere dem i appen og få den samme fordybende fuldskærmsoplevelse som ved reels. (Opdatering den 27. juli 2022 kl. 19:30 CET: Et statisk billede af disse opdateringer af Reels er erstattet med videoen nedenfor.)
Her er, hvad du ellers skal vide om ændringerne angående videoer på Instagram:
- Opdagelse: Hvis du har oprettet en reel og har en offentlig konto, kan den være kvalificeret til at blive anbefalet og set af flere personer på Instagram. Dette gælder i øjeblikket for reels med en varighed på under 90 sekunder. Hvis din konto er privat, vises din videoer stadig kun til dine følgere.
- Profil: Vi sammenlægger video- og reels-fanen på din profil, så dine videoer er samlet på ét sted.
- Tidligere opslag: Tidligere videoer, der er slået op før denne ændring, forbliver videoer og bliver ikke til reels.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre din oplevelse med Instagram. Vi fortsætter med at lave funktioner, der gør det nemmere og sjovere at lave reels på Instagram – læs om en spændende ny opdatering af Skabeloner i Reels.
Se mere om, hvordan du kan udvide og skalere din mindre virksomhed på Instagram med vores dybdegående vejledning. Er du klar til at gå i gang med Reels? Her er alt, du skal vide om at lave gode reels, og vores trinvise vejledning til Reels.