Få de seneste nyheder fra Instagram

Begynd at få inspiration via meddelelser, tips og succeshistorier i vores blog.

Meddelelse

19. november 2018

Vi reducerer uægte aktivitet på Instagram

AF: Instagram Business-teamet

San Francisco, CA, USA

Hver dag ser vi flere og flere partnerskaber forme sig mellem kreatører og virksomheder. Når det gøres godt, kan de skabe betydningsfuld værdi for kreatører, virksomhed og, hvad vigtigst er, for folk. For at sikre, at disse partnerskaber fortsat skaber rigtige oplevelser og ægte interaktion, vil vi begynde at fjerne uægte Synes godt om, følgere og kommentarer fra konti, der bruger apps fra tredjepart til at booste deres popularitet. Vi har opbygget maskinlæringsværktøjer, der kan hjælpe os med at identificere konti, der bruger disse tjenester, og fjerne den uægte aktivitet. Denne type adfærd er dårlig for fællesskabet, og apps, der genererer uægte Synes godt om, følgere og kommentarer, overtræder vores fællesskabsregler og anvendelsesvilkår.

Vi udfører en række tiltag for at begrænse denne form for uvelkommen adfærd. Konti, som vi identificerer, vil blive underrettet via en besked i appen om, at vi har fjernet den uægte aktivitet fra andre på kontoen. Vi beder også disse konti om at sikre kontoen ved at ændre adgangskoden. Konti, der bruger denne type apps, deler deres brugernavn og adgangskode, hvilket nogle gange bruges til at give uægte Synes godt om, følgere og kommentarer til andre.

Der findes nogle konti, som ubevidst har delt deres loginoplysninger med en app fra tredjepart. Hvis du modtager en besked i appen, skal du blot ændre din adgangskode og tilbagekalde adgangen til din konto. Disse nye tiltag vil fortsætte og konti, der bliver ved med at bruge apps fra tredjepart til at øge deres målgruppe, vil opleve, at deres Instagram-oplevelse påvirkes.

Lige siden opstarten af Instagram har vi automatisk registreret og fjernet falske konti for at beskytte fællesskabet. Opdateringen i dag er endnu et skridt på vejen til at bevare Instagram som et levende fællesskab, hvor folk kan få kontakt til personer og ting, som de elsker. Hold øje med flere opdateringer i de kommende uger om yderligere tiltag, vi sætter i værk for at fjerne uægte aktivitet på Instagram.

AF: Instagram Business-teamet

San Francisco, CA, USA