Få de seneste nyheder fra Instagram

Begynd at få inspiration via meddelelser, tips og succeshistorier i vores blog.

Meddelelse

5. november 2018

Udvidelse af Stories-annoncer for brands til Facebook

AF: Instagram Business-teamet

San Francisco, CA, USA

Flere personer end nogensinde før deler billeder, videoer og tekst i historier på tværs af apps. Faktisk siger 68 % af de personer, der bruger Facebooks apps, at de bruger historier på mindst 3 apps regelmæssigt, og 63 % har planer om at bruge historier mere i fremtiden.1 Siden annoncer i Instagram Stories blev lanceret, har annoncørerne også taget formatet til sig og skaber engagerende annoncer til folk, som også skaber forretningsresultater. Vi glæder os over at præsentere Facebook Stories-annoncer til annoncører verden over og hjælpe dem med at møde folk dér, hvor de er.

Flere steder til historier

Facebook Stories er nu en ekstra placering, som du kan føje til dine annoncekampagner i Instagram Stories. Det betyder, at du kan levere din annonce i samme altopslugende fuldskærmsmiljø på Facebook. Annoncer i Facebook Stories understøtter også samme muligheder for målsætning, målretning og måling, som bruges i Instagram Stories-annoncer.

Sammen med automatiske placeringer vil du kunne levere dine annoncer i historier, hvor de med størst sandsynlighed skaber de kampagneresultater, du ønsker. Dette giver dig det bedste annonceafkast, samtidig med at du når ud til dine målgrupper og optimerer effektiviteten i realtid på tværs af Facebook og Instagram.

Historier i aktion

Historier er en fantastisk måde for folk at opdage brands på. 68 % af brugerne bliver mere interesserede i et brand eller produkt efter at have set det i en historie.2 Brands som iHeartRadio, Kettle Chips og KFC oplever allerede en stigning i kendskab til brand, fordi de bruger Facebook Stories-annoncer.

Der gik noget galt
Vi har problemer med at afspille denne video.

For resultatorienterede marketingfolk kan annoncer i Stories også inspirere folk til at handle. Mere end halvdelen af de adspurgte sagde, at de foretager flere onlinekøb, fordi de har set historier.3 Og det er ikke det hele. 38 % sagde, at de havde talt med nogen om et produkt eller en tjeneste i en historie, de havde set, mens 34 % sagde, at de havde ledt efter det i en forretning.4 Det miljøvenlige tøjfirma Tentree og datingappen Skout har begge oplevet, at de ved at tilføje Facebook Stories til deres annoncekampagner i Instagram Stories har fået flere kundehandlinger til en lavere pris.

Der gik noget galt
Vi har problemer med at afspille denne video.
Der gik noget galt
Vi har problemer med at afspille denne video.

Udnyt flere historier på tværs af apps med altopslugende annoncer, der møder folk dér, hvor de er. Gå til Facebook Business for at få flere oplysninger om annoncer i Facebook Stories.

AF: Instagram Business-teamet

San Francisco, CA, USA