Få de seneste nyheder fra Instagram
Begynd at få inspiration via meddelelser, tips og succeshistorier i vores blog.
Inspiration, Tip
Nu har du chancen for at være med på Instagrams trends i 2022
AF: Instagrams Business-team
San Francisco, CA, USA
Instagram offentliggjorde for nylig den første udgave af Instagrams trendrapport 2022 – et kig på de kommende trends defineret a generation Z, der kommer til at forme kulturen i det næste år. Instagram er stedet, hvor disse trendsættere fører an i skabelsen af kulturen, udforsker nye territorier og tager de ting, der allerede findes, i uventede retninger.
Det er en nyttig ressource til de virksomheder, der vil holde sig på forkant med kulturen på Instagram. Brug trendene og indblikkene nedenfor til at udforme en strategi og opbygge indhold, der taler til din målgruppe i de kommende måneder.
Fortæl historien bag dine produkter.
Unge mennesker er interesserede i historien bag produkterne – filmruller, der viser, hvordan kjolen blev fremstillet, en live spørgesession, der svarer på spørgsmål fra potentielle købere i realtid, en quiz i Stories, der afslører ukendte fakta. Med muligheden for at tagge produkter i ethvert format på Instagram kan du bruge alle typer indhold som en mulighed for at fremvise dit brands produkter.
@trinitymouzon, grundlægger af sundheds- og skønhedsbrandet @Golde, viser dig, hvordan hun tagger produkter på Instagram for at gøre dem nemmere at opdage og købe med det samme.
Maksimalistisk mode og minimalistisk skønhed er på vej frem.
50 % af teenagere og unge voksne kommer til at prøve en markant modestil af i 20221, og omtrent 1 ud af 3 unge mennesker er interesserede i at få mere at vide om at købe "ren" makeup/hudpleje i 20222.
Mode, der skiller sig ud, kan føre til marketing, der skiller sig ud. Hvordan kan du fange folks opmærksomhed med grænsesøgende mode, der skubber til kulturens udvikling? Hvordan kan du bruge produkter som Reels til at fortælle historien bag dit produkts ingredienser på en ny måde?
Musik er nu socialt.
Videoer i kort format omdefinerer musikopdagelse, og danseudfordringer er kommet for at blive. Mere end 1 ud af 3 teenagere glæder sig til at se flere danseudfordringer i 20223.
For en virksomhed betyder dette, at lyd og musik er afgørende for at kickstarte trends med videoer i kort format, såsom filmruller. Hvordan kan du gentænke dit brands lydstrategi og den rolle, musik spiller, i et miljø, hvor lyden normalt er slået til?
Ankit fra Facebook og Instagrams globale virksomhedsgruppe forklarer, hvordan du føjer musik og stemmeindtaling til dine filmruller.
Kreatører er kommet på A-holdet med de kendte.
1 ud af 4 13-24-årige er enige i, at mikroinfluencere med loyale og meget interagerende målgrupper er de vigtigste, når der skabes nye trends4.
Men husk, at folk bliver påvirket af fælles interesser og ikke nødvendigvis af popularitet. Nu, hvor influencerne fra næste generation skubber til kulturens udvikling, kan du overveje at udvide dine partnerskaber med kreatører til også at omfatte mikroinfluencere med meget interagerende målgrupper.
Holistisk wellness er næste skridt fremad.
Hjemmetræning forventes stadig at være et nøgleområde i 2022, men wellness er ved at frigøre sig fra træning. Svarpersonerne leder efter måder at fortsætte deres rejser med mental sundhed og wellness på og samtidig udvikle både deres kreative interesser – tegne, lave kollager, male, komponere musik og så videre – og deres hjem.
Hvordan kan du støtte unge mennesker i deres rejse med sundhed og wellness og give dem adgang til ressourcer eller gentænke de typer af digitale oplevelser, du skaber til din målgruppe? Hvordan kunne du forestille dig at opbygge et støttende fællesskab på sociale medier, der fremmer og øger kreativiteten?
Glem ikke dit eget teams velbefindende! Her fortæller @katiesturino, grundlægger og kreatør af @megababe, hvordan du kan administrere dine egne direkte beskeder, når de flyder over med spørgsmål om dine produkter eller tjenester.
Er du sulten efter mere? Dyk ned i Instagram for virksomheder: Sådan gør du for at få tips til at engagere dit fællesskab og nå dine virksomhedsmål.
AF: Instagrams Business-team
San Francisco, CA, USA