Få de seneste nyheder fra Instagram
Begynd at få inspiration via meddelelser, tips og succeshistorier i vores blog.
Tip
Sådan bliver du opdaget på Instagram
AF: Instagram Business-teamet
San Francisco, Californien
Se tips vedrørende hashtags og tagging for at blive opdaget på Instagram.
Når du føjer hashtags til dine opslag, kan de ses, når folk søger efter det pågældende hashtag. Dette vil øge mulighederne for at blive opdaget med forskellige målgrupper.
Se, hvad et hashtag er her.
Hashtags, der angiver dit produkt eller din tjeneste, som f.eks. #sweater eller #café.
Hashtags, der angiver din niche i din branche, som f.eks. like #bryllupsfotograf eller #rejsefotograf.
Hashtags for Instagram-fællesskaber i din branche som f.eks. #bagerepåinstagram eller #madelskerepåinstagram.
Hashtags for specielle begivenheder eller sæsoner som f.eks. #hviddag eller #nationaldonutdag.
Hashtags, der bruger lokation, som f.eks. #bagernyc, #lavetitoronto eller #sydneysødesager.
Daglige hashtags som f.eks. #mandagsmotivation, #tirsdagstips eller #wellnessonsdag.
Hashtags med sætninger, der er relevante for det, du gør, som f.eks. #værkreativ eller #bagerikærlighed.
Hashtags med akronymer som f.eks. #dc (dagens citat) eller #do (dagens outfit).
Hashtags med emojis som f.eks. #sko👟 eller #🌞.
Brug en række forskellige hashtags i dine opslag og historier, så dine opslag kan nå ud til forskellige fællesskaber. Hvis du f.eks. har et bageri i NYC, kan du bruge #nycbakeries for at nå ud til dem, der leder specifikt efter bagerier i NYC, men du kan også bruge #bagersliv for dem, der er interesseret i din hverdag som bager.
Nu, hvor du kender typen af hashtags, du kan bruge i dine opslag og historier, så prøv disse 4 tips til at nå ud til flere personer med dine hashtags.
Når du søger efter et hashtag, kan du se, hvor mange gange det er blevet brugt. Kombiner hashtags med forskellige niveauer af popularitet, så du kan nå ud til forskellige målgrupper. Du kan f.eks. nå ud til en meget bred målgruppe med #foodtrucks, en smallere gruppe af personer med #dcfoodtrucks og en meget specifik gruppe af personer med #koreanbbqfoodtruck.
Du kan f.eks. oprette en liste over bagerier som f.eks. #nycbakeries #bagersliv #bagerier #croissanter eller et andet sæt om bagværk som f.eks. #nycpastries #chokoladecroissant #🥐.
Prøv at skrive et hashtag, du tidligere har brugt, og se hvilke tilsvarende muligheder, der automatisk udfyldes i søgningen. Fortsæt med at rotere mellem hashtaggene for at finde den bedste blanding.
Tryk på "Se indblik" på dit opslag for at se Eksponeringer fra hashtags, som er det antal visninger, folk får fra de forskellige hashtags, du bruger. Læs mere om Indblik her.
Opret et hashtag for din virksomhed for at blive genkendt på Instagram. Sådan kan du oprette et hashtag og begynde at bruge det med disse 4 tips:
Det kan være helt simpelt som f.eks. #ditvirksomhedsnavn. Sørg for, at det ikke er for langt, og at det er nemt at huske.
Når du opretter dit hashtag, så mind kunderne om, at de kan bruge din virksomheds hashtag ved at dele det i dine historier eller bruge det i din billedtekst. Således kan følgere trykke på hashtagget og se andre opslag om din virksomhed.
Hold styr på opslag, hvor folk bruger din virksomheds hashtag. Søg efter din virksomheds hashtag, og tryk derefter på "følg".
Hvis f.eks. en lokal isvirksomhed kaldet Tasty Creamery fejrer sin virksomheds 50-års dag, kan de opfordre kunderne til at bruge #tastycreamery50th, når de slår noget op til festen. På denne måde kan folk se hashtagget og alle opslagene fra festen.
Det at tagge eller nævne andre folk på Instagram kan være en måde til at få kontakt med dit fællesskab. Folk, du har tagget eller nævnt, får besked herom, hvilket kan opfordre dem til at fortsætte med at have kontakt med din virksomhed.
Læs mere om tagging af personer i dine billeder og videoer her.
Her er 5 måder, du kan få kontakt med personer på Instagram ved at tagge eller nævne dem.
Del billeder af dine kunder, der bruger dit produkt eller din tjeneste, når du har fået deres tilladelse til det. Glem ikke at få deres kontonavn, så du kan tagge og nævne dem i din billedtekst.
Det at have kunder, der deler billeder og videoer af din virksomhed, er ikke kun en god måde til at oprette mere indhold, men også en god måde til at opbygge din troværdighed. Du kan også overveje at inkludere din virksomheds brugernavn på dine fysiske produkter som f.eks. en kvittering, et visitkort eller sågar en prisetiket for dit produkt, så folk husker at tagge dig.
Tænk på supplerende virksomheder, som du kan opbygge et forhold til på Instagram. Hvis du f.eks. ejer et yogastudie, kan du dele en historie om yogamåtter og tagge virksomheden, der fremstiller dem.
Hvis du har en fysisk forretning, kan du også oprette en lokation for din virksomhed. For at gøre dette skal din Instagram-konto være tilknyttet en Facebook-side, du administrerer – se, hvordan du gør det her. Den Facebook-side, du administrerer, skal have tilknyttet en fysisk lokation. Efter at have tilknyttet kontiene bliver lokationen udfyldt på Instagram. Dette vil ikke ændre tidligere opslag, der kan bruge en ældre eller forkert lokation.
Når du har oprettet en lokation for din virksomhed, kan du opfordre dine kunder til at tilføje lokationen i deres billeder og videoer, når de besøger dig i din forretning, så deres følgere kan opdage din virksomhed.
Uanset hvem du nævner eller tagger, skal du sørge for, at billedet eller videoen er relevant for personen, du tagger. Undgå at tagge konti med mange følgere, hvis du ikke har et forhold til dem.
AF: Instagram Business-teamet
San Francisco, Californien