Instagram’s Creator Marketplace is Expanding to New Markets and Testing Smarter Recommendations

clock image21. februar 2024

Marketplace for kreatører på Instagram udvider til nye markeder og tester mere intelligente anbefalinger


Opdatering 31. oktober 2024: Virksomheder, der har tilmeldt sig Marketplace for kreatører, kan tilgå det via Meta Business Suite.


Opdatering 7 maj 2024: I dag gør vi det nemmere for endnu flere kreatører og brands at få kontakt med hinanden verden over ved at udvide Instagrams Marketplace for kreatører til 10 nye lande: Argentina, Frankrig, Tyskland, Indonesien, Israel, Mexico, Holland, Sydkorea, Spanien og Tyrkiet. I de kommende uger bliver der givet adgang til kvalificerede kreatører og brands på Instagram i disse lande. Brands kan give deres partnere bureauadgang.


Fra brandet indhold til partnerskabsannoncer: Instagram er et af de bedste steder, hvor brands og kreatører kan samarbejde. Og i dag er vi glade for at kunne præsentere de måder, vi gør det nemmere at samarbejde på. I 2022 begyndte vi at teste Marketplace for kreatører i USA – en ny destination, hvor brands og kreatører nemmere kan få kontakt og samarbejde i mulige partnerskaber. Siden da har vi introduceret nye funktioner og registreret tusindvis af kreatører og brands i USA til Marketplace for kreatører.


I dag kan vi med glæde tage et nyt skridt fremad og annoncere den planlagte ekspansion af Instagrams Marketplace for kreatører på 8 nye markeder. I løbet af de kommende uger er vores plan at invitere kreatører og brands fra Canada, Australien, New Zealand, Storbritannien/Nordirland, Japan, Indien og Brasilien til Instagrams Marketplace for kreatører. Kinesiske eksportbrands vil også blive inviteret til at kontakte registrerede kreatører i lande uden for Kina.


Nogle brands har fortalt os, at det kan være en udfordring at finde kreatører til partnerskabsannoncer. Derfor er vi spændte på at teste vores splinternye maskinlæringsbaserede anbefalinger i USA, der bruger Instagram-data til at hjælpe brands med nemmere at finde de kreatører, der passer bedst til deres kampagner. I de kommende måneder kan kvalificerede brands få adgang til disse anbefalinger på Instagrams Marketplace for kreatører i Meta Business Suite.


Med Instagrams Marketplace for kreatører kan brands nemt finde relevante kreatører til alle typer samarbejde. Men en af de stærkeste er partnerskabsannoncer. Partnerskabsannoncer (tidligere kendt som annoncer med brandet indhold) giver annoncører mulighed for at understøtte deres indhold med en kreatørs eller en anden partners brugernavn for at udvide deres samarbejde. Partnerskabsannoncer er den mest effektive og gennemskuelige måde, hvorpå annoncører og kreatører kan køre annoncer sammen, og Instagrams Marketplace for kreatører hjælper brands med at finde kreatører at samarbejde med.


Sådan fungerer det.


Bliv medlem af Instagrams Marketplace for kreatører


Brands kan tilmelde sig Instagrams Marketplace for kreatører i Meta Business Suite. Kreatører bliver medlemmer fra deres professionelle kontrolpanel i Instagram-appen. Kreatører kan vise, hvilke brands og interesser, der er relevante for dem. Kreatører kan også lave en portefølje, hvor de fremhæver de ting, der gør dem unikke.

Find det rette match

For at kunne matche de rette kreatører og brands til kampagner tester vi nye tilpassede maskinlæringsbaserede kreatøranbefalinger til hvert brand. Brands kan også søge efter kreatører og filtrere ud fra kreatørernes og målgruppernes egenskaber. De kan også se en liste over kreatører, der har udtrykt interesse, og gennemse kreatørernes porteføljer.

Kontakt og samarbejde

Kreatører får beskeder fra brands i en særlig mappe til partnerskabsbeskeder øverst på hovedfanen. Brands kan kontakte kreatører direkte eller oprette og sende et projekt til flere kreatører, der beskriver en mulighed vedrørende brandet indhold eller partnerskabsannoncer. Kreatørerne kan gennemgå mulighedens detaljer, krav og pris – alt sammen i Instagram-appen.

Oprettelse og lancering

Når brands og kreatører har indgået en aftale, kan de begynde at oprette indhold. Annoncører kan booste organisk Instagram-indhold som partnerskabsannoncer, heriblandt brandet indhold med etiketten for betalt partnerskab, og de kan oprette nye partnerskabsannoncer i Annonceadministrator. Gå til Hjælp for at se, hvordan du bruger Marketplace for kreatører eller for at opsætte partnerskabsannoncer.

Instagrams Marketplace for kreatører hjælper brands med at finde de rette kreatører og kreatører med at blive fundet af brands. Vi er glade for løbende at kunne udvikle Marketplace for kreatører og partnerskabsannoncer, så vi kan give brands og kreatører endnu flere måder at komme i kontakt, samarbejde og skabe vækst på.