Få de seneste nyheder fra Instagram
Begynd at få inspiration via meddelelser, tips og succeshistorier i vores blog.
Inspiration, Tip
Skil dig ud, og skab ægte forretningsresultater på Instagram
AF: Instagram Business-teamet
San Francisco, CA, USA
I vores videoserie "Skil dig ud" tilbringer vi dagen sammen med succesrige iværksættere i Storbritannien og Nordirland, Frankrig og Tyskland, som skaber ægte forretningsresultater med Instagram. De følgende 6 brands tilbyder masser af tips og gode råd til at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få succes på Instagram ved at benytte virksomhedsværktøjer og kreative værktøjer. Deres proces for marketing og kreativitet vil hjælpe dig med at opbygge din egen strategi for Instagram og inspirere dine følgere på nye måder.
Bloom & Wild (@bloomandwild) blev grundlagt i 2013 og er Storbritannien og Nordirlands førende online leveringstjeneste af blomster. Deres speciale er "brevsprækkeblomster": buketter, der passer gennem en almindelig brevsprække, så kunder ikke behøver være hjemme for at modtage dem. Bloom & Wild bruger Instagram til at fremvise deres markante og smukke buketter, til at dele tips til arrangement og give kunderne besked om gaver og særtilbud. De handlinger, som kunderne foretager, og de spørgsmål og kommentarer, de slår op, giver Bloom & Wild direkte indblik i, hvordan de kan finjustere deres tjenester.
Find ud af, hvordan du skaber fantastiske Instagram Stories som Bloom & Wild her, og læs mere om annoncer i Stories her.
Georga's Cakes (@georgiascakes) er en ny type pâtissière, der er kendt for sine enestående kager, der bygger bro mellem den klassiske bagekunst og en nutidig stil. Grundlæggeren Georgia Green designer og laver selv hver kage, lige fra bryllupskager i flere lag til smukke fødselsdagskager til børn. Georgia Greens Instagram-konto viser på bedste vis hendes kreativitet og evner, når hun skaber kunstværker ud af sine desserter. 3 ud af 4 ordrer kommer nu via Instagram.
Shanty Biscuits (@shantybiscuits) laver snacks på en sjov og finurlig måde. Kunder vælger mellem 10 varianter af småkager (blandt andet citron, matcha og hasselnød) og kan tilpasse lækkerierne med ord og udtryk, som de selv vælger. Virksomheden bruger Instagram til at dele billeder af deres mest vittige småkager for at give kunderne inspiration, når de selv skal vælge deres ord. Kunderne svarer tit med gode forslag og nye udgaver af den originale. Disse autentiske interaktioner styrker brandets bånd med dets følgere.
Find ud af, hvordan du kan bruge beskeder på Instagram her.
Papermint Paris (@papermint_paris) designer og fremstiller grafisk tapet med en farverig og legesyg æstetik. Virksomheden er baseret i Paris og kan tilpasse sine design på tværs af størrelser, materialer og farver, så de passer perfekt til kundernes hjem og kontor. Og det er uanset, om det drejer sig om hele lokalet eller en del af væggen med usædvanlige mål. Papermints Instagram Nyheder er virksomhedens primære måde at fremvise sit arbejde på, og det er ofte her kunderne første gang møder brandet.
Find ud af, hvordan du kan øge salget, finde nye kunder og meget mere med Instagram-annoncer.
Schwester Schwester (@schwesterschwester), som betyder Søster Søster på dansk, spreder sine positive vibes med sine iøjnefaldende øreringe. Deres kreationer skaber opmærksomhed og før et outfit komplet med alt fra pink øreringe med smaragdkvaster til øreringe med hængende, gyldne humlebier. De har haft stor succes med at bruge Instagram som deres visuelle butiksfacade med farverige billeder, der inviterer kunder indenfor for at kigge i deres samling. Shoppetags gør det nemt for kunderne at gennemføre et køb. Det meste af Schwester Schwesters salg kommer faktisk direkte fra Instagram.
Find ud af, hvordan du kan tagge dine produkter med nye Shoppingværktøjer.
Coffee Circle (@CoffeeCircle) leverer noget af den bedste kaffe i verden, direkte til deres kunders hjem. Virksomheden har fokus på etik og gennemsigtighed. Den køber sin kaffe direkte fra producenter i lande som Colombia og Etiopien og samarbejder med dem for at vedligeholde de traditionelle og økologiske dyrkningsmetoder. Coffee Circle bruger sine primære Nyheder og Stories til at præsentere sine kaffepartnere fra hele verden. Videoerne giver et indblik i kaffedyrkernes liv, og billederne viser den effekt, brandet har på den virkelige verden, hvilket styrker deres fokus på åbenhed.
Virksomheder er nogle af de mest kreative bidragere til Instagram. Find ud af, hvordan du kan inspirere dine følgere til at foretage handlinger.
Bloom & Wild, Georgia's Cakes, Shanty Biscuits, PaperMint, Schwester Schwester og Coffee Circle har alle brugt Instagram til at oprette forbindelse deres brands, produkter og kunder på inspirerende måder. Hvis du vil lære mere om, hvordan iværksættere bruger Instagram til at opnå ægte forretningsresultater, kan du besøge vores landingsside "Skil dig ud" og holde dig opdateret med de seneste nyheder på bloggen Instagram for business. Har du brug for mere hjælp med at komme godt i gang? Find gratis onlinekurser her.
AF: Instagram Business-teamet
San Francisco, CA, USA